Referencer

Den Gode Kollega

"Marianne Thorsø giver med sit oplæg Den Gode Kollega vedkommende og helt-nede-på-jorden input uden at forfalde til klicheer og banaliteter. Fortællinger med eksempler fra hverdagen forenet med Thorsøs humor og personlige nærvær og evnen til at snige teori og relevante pointer ind til brug for det kollegiale samarbejde, gør oplægget meget anbefalelsesværdigt. Marianne Thorsøs oplæg er derfor ikke bare underholdende, men også helt konkret anvendeligt i hverdagen på en helt almindelig arbejdsplads"

 

Martin Ingemann

Vicerektor

Fredericia Gymnasium

 

 

"Efteruddannelsesudvalget har inviteret Marianne Thorsø til at holde kurset Den Gode Kollega tre gange her på Regionshospitalet Viborg. I evalueringerne kan vi se, at kursisterne oplever Marianne som en dygtig, inspirerende og engageret underviser. Kurset tilbyder en spændende indgangsvinkel til, hvordan man kan forholde sig til mødet med kolleger, hvilket giver kursisterne meget stof til eftertanke.

 

Deltagerne er glade for formen, der veksler mellem oplæg og øvelser, og for Mariannes mange gode og konkrete eksempler fra hverdagen, som viser, at kursets indhold er brugbart i praksis. Kursisterne har også stor mulighed for at deltage aktivt med egne eksempler fra hverdagen. Det giver dem en indsigt i, at mange kolleger faktisk har de samme tanker og problemer som dem selv. På kurset får deltagerne redskaber til at vende tankerne, så de kan løse problemer og håndtere konflikter på en ny måde – og dermed bruge deres energi mere fokuseret.

 

Alle kursisterne har meldt tilbage, at deres forventninger til kurset er blevet opfyldt – mange siger endda, at forventningerne er blevet mere end opfyldt. De er gået derfra med øget selvindsigt og opmærksomhed på deres egen adfærd på arbejdspladsen. Og med lysten til at prøve redskaberne af i hverdagen i processen mod at blive en endnu bedre kollega."

 

Vibeke Nørgaard Larsen

Klinisk udviklingsansvarlig sygeplejerske, Kvalitets- og forskningsafdelingen

Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup

 

 

"Det har været helt utrolig gribende."

"Jeg har lært, at der findes mange måder for mig at blive en bedre kollega på."

"Det har givet mig redskaber til en ny måde at se og tænke på."

 

 

Hvad har været godt ved kurset?

 

"Der har været et dynamisk samspil mellem underviser og deltagere. Alle parter var aktive. Der er givet konkrete redskaber, som kan håndplukkes og bruges i hverdagen." Mette Skov Jørgensen, ergoterapeut

"Rigtig mange gode eksempler. Inspirerende og nærværende underviser. Godt power point. Spændende metode (The Work)." Helle Ebdrup, sygeplejerske

"Det har givet stof til eftertanke. En ny måde at vende tankerne på og føle at man evt. kan gøre en forskel." Louise Lorenzen, sygeplejerske

"At alle inddrages i undervisningen. Spændende emne, der kan bruges både arbejdsmæssigt og privat." Anette Frederiksen, souschef patienthotellet

"Rigtig fint med nye ord og redskaber omkring det at være en god kollega – øjenåbner. Kan bruges også privat."

"Virkelighedsnært – let at forholde sig til. Stort engagement fra underviser. Redskaber, der kan bruges personligt. Vekslen mellem oplæg og opgaver/øvelser. Super godt kursus."

"Tankevækkende!! Gode eksempler og gode råd."

Thorsø Coaching Marianne Thorsø Glentevej 18 3450 Allerød M 2010 1611 marianne@dengodekollega.dk